GRUNDEJERFORENINGEN

                   KLOSTERPARKEN

 

 

 

 

 

 

 

 

VEDTÆGTER

 

FOR

 

GRUNDEJERFORENINGEN KLOSTERPARKEN

 

 

 

 

§ l.

NAVN OG HJEMSTED:

Foreningens navn er ”GRUNDEJERFORENINGEN KLOSTERPARKEN”, dens område er matr. nr. 1 e af Solrød by og sogn og parceller, der udstykkes herfra.

 

Dens hjemsted er Solrød kommune, jfr. § 3.

 

 

§ 2.

FORMÅL:

Grundejer foreningen har til formål blandt andet at varetage medlemmernes fælles grundejerinteresser såvel indadtil som udadtil, herunder administrere, vedligeholde og renholde fællesanlæg.

 

 

§ 3.

TILSLUTNING TIL STØRRE FORENINGER          HVEM DER KAN VÆRE MEDLEMMER

SAMT MEDLEMMERNES PLIGTER:

Foreningen er upolitisk og kan med generalforsamlingens tilslutning , uden ændringer i nærværende vedtægter tilsluttes andre grundejerforeninger, li­gesom foreningen efter bestyrelsens bestemmelse, med generalforsamlingens tilslutning, kan tilsluttes en hovedorganisation af grundejerforeninger.

 

Ophører et medlem at være ejer af en af de omhandlede parceller, bortfalder medlemsretten, og vedkommende udtræder af foreningen uden krav på refusion af kontingent eller udbetaling af andel i foreningens formue.

 

Medlemspligten for ejere af ovennævnte parceller indtræder samtidig med erhvervelsen, uanset på hvilken måde denne finder sted, og indtrædende medlemmer erholder ved indtræden anpartsvis ret til foreningens formue.

 

 

§ 4.

EJERSK IFTE:

Meddelelse om ejendommens overdragelse og dermed følgende udtræden for sælgeren og indtræden for køberen skal senest 14 dage efter handelens indgåelse fremsen­des til foreningen.

 

Medlemskabet er først effektivt, når kontingentet er betalt, og et indtrædende medlem der erhverver ejendom, hvor sælger er i restance, er pligtig at udrede det skyldige beløb, og får først de med medlemskabet følgende rettigheder, når dette er sket.

 

Disse bestemmelser er også gældende i forbindelse med tvangssalg.

 

 

§ 5.

BIDRAG TIL ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER. M.M., REGNSKAB:

Der vil blive pålignet medlemmerne bidrag til administration, vedligeholdelse, renholdelse af fællesanlæg, signalafgift og Copy-Dan.

 

Bidrag fastsættes af foreningens medlemmer på en generalforsamling efter fore­læggelse af budgetforslag fra foreningens bestyrelse for det kommende år.

 

Restance med bidrag til foreningen medfører, at det pågældende medlems stemme­ret er suspenderet, indtil restancen og eventuelt i forbindelse med opkrævningen påløbne omkostninger behørigt er betalt.

 

 

§ 6.

FORDELING AF BIDRAG:

Ved fordeling af de på de enkelte parceller faldende bidrag til foreningen skal bidragsfordelingen ske med ligelig fordeling pr. parcel.

 

 

§ 7.

PANT TIL FORENINGEN FOR BIDRAG:

Medlemmerne af foreningen er pligtige til at medvirke til, at der, dersom dette måtte blive vedtaget af generalforsamlingen, på deres ejendom lyses deklaration, hvorved der gives pant til foreningen for bidrag pålagt medlemmerne til foreningen.

 

§ 8.

HÆFTELSER:

For dispositioner foretaget af bestyrelsen indenfor den bestyrelsen ved nærværende vedtægter givne bemyndigelse eller i henhold til særlig bemyndigelse efter general forsamlingsbeslutning hæfter alene foreningen.

 

§ 9.

BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING:

Bestyrelsen består af mindst 4 og højst 6 medlemmer, der vælges på den ordinære general forsamling, Desuden vælges en 1. og en 2. suppleant, som deltager i be­styrelsens møder, med taleret, men uden stemmeret. Valgperioden er 2 år, således at formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer afgår de lige år, og øvrige bestyrelses­medlemmer de ulige år. Formanden vælges direkte af forsamlingen.

 

Genvalg kan finde sted.

 

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær, og den fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden og udfærdiger referat. Referatet godkendes på næste bestyrelsesmøde.

 

 

Bestyrelsen er berettiget til, under ansvar overfor generalforsamlingen, i for­nødent omfang, at engagere lønnet medhjælp, hvor dette skønnes nødvendigt, såvel juridisk- som praktisk faglig assistance.

 

Det tilkommer bestyrelsen at drage omsorg for ansættelse af lønnet medhjælp ved vedligeholdelse og renholdelse af de til udstykningen hørende fællesanlæg.

 

Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet, dog kan eventuelt honorar til kasserer og sekretær afgøres på den årlige generalforsamling.

 

Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte udvalg, der kan bestå af foreningsmedlemmer udenfor bestyrelsen, idet udvalgs formanden dog altid skal være et bestyrelsesmedlem.

 

§ 10.

TEGNINGSRET:

Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil i enhver henseende, såvel overfor offentlige myndigheder som overfor private. Denne råder over foreningens midler i overensstemmelse med vedtægterne og de på generalforsamlingen trufne beslutninger.

 

Foreningen tegnes i alle anliggender af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening, dog jfr. § 12, afsnit. 2.

 

§ 11.

AFHOLDELSE AF MØDER - BESTYRELSESMEDLEMMERS UDTRÆDEN:

Bestyrelsesmøder afholdes, så ofte formanden finder det nødvendigt, eller når mindst 1 bestyrelsesmedlem forlanger det.

 

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer, herunder formanden el­ler næstformanden er til stede.

 

Formanden - eller i hans fravær næstformanden - leder bestyrelsesmøderne og har i tilfælde af stemmelighed den afgørende stemme.

 

Såfremt et bestyrelsesmedlem udtræder af foreningen, bliver umyndiggjort eller bliver ude af rådighed over sit bo, suppleres bestyrelsen med 1. suppleanten, er denne efter ovenstående udtrådt af foreningen, suppleres med 2. suppleanten. Kan bestyrelsen ikke ialt suppleres til 4 personer, afholdes en ekstraordinær ge­neralforsamling til valg.

 

Dersom formanden eller næstformanden efter ovenstående måtte udtræde af forenin­gen, skal hans afløser vælges indenfor de resterende bestyrelsesmedlemmer, ind­til førstkommende generalforsamling, og dersom ingen ønsker at modtage valg, skal bestyrelsen foranledige indkaldt ekstraordinær generalforsamling til valg af sted­fortræder.

 

§ 12.

INDTÆGTER OG UDGIFTER:

Kassereren modtager foreningens indtægter, og betaler alle aner­kendte udgifter. Kassereren fører foreningens regnskab samt et medlemskartotek.

Kassereren underskriver alle kvitteringer, og kassebeholdningen skal henstå på konto i bank eller sparekasse, og kontoen skal være klausuleret, således at der kun kan hæves på kontoen i forbindelse med formanden eller næstformanden.

 

Den kontante kassebeholdening må normalt ikke overstige kr. 200,-.

 

Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Årsregnskabet afleveres af kassereren til foreningens formand inden den 1. februar.

Formanden videreekspederer inden 14 dage regnskabet til den af generalforsamlingen valgte revisor, der har 14 dage til regnskabets gennemgang og tilbagelevering til formanden med eventuelle bemærkninger. Regnskabet skal foreligge fuldt færdigt og revideret senest den 15. marts og skal udsendes senest 14 dage inden generalforsamlingen til medlemmerne.

 

 

§ 13.

 

GENERALFORSAMLINGEN:

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Kun den kan give, ændre eller ophæve vedtægterne.

 

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. Medlemmerne skal indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.

 

General forsamlinger og møder sammenkaldes af bestyrelsen.

 

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen. Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen eller revisor i foreningen.

 

Indkaldelsen skal indeholde, meddelelse om, hvilke emner der vil være at behandle samt budgetforslag for det kommende år, og på generalforsamlingen kan kun træf­fes afgørelser vedrørende emner, der er optaget i den medlemmerne meddelte dags­orden.


 

§ 14.

EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLINGER:

Ekstraordinære general forsamlinger afholdes, når bestyrelsen måtte skønne det formålstjenligt, eller når mindst 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer fremsætter ønske herom.

 

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med 8 dages varsel og på samme måde som til den ordinære generalforsamling med angivelse af de til behandling fastsatte emner.

 

Såfremt den ekstraordinære general forsamling indkaldes efter ønske fra medlemmer­ne, skal medlemmerne samtidig med begæringens fremsættelse meddele, hvilke emner der ønskes behandlet, og bestyrelsen er herefter forpligtet til senest 8 dage efter, at udsende indkaldelse til den ekstraordinære general forsamling.

 

 

§ 15.

DAGSORDEN:

For den ordinære generalforsamling skal gælde følgende dagsorden:

 

1.             Valg af dirigent og to stemmetællere.

 

2.             Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år.

 

3.             Forelæggelse af de reviderede regnskaber til godkendelse.

 

4.             Forslag fra bestyrelsen.

 

5.             Forslag fra medlemmerne.

 

6.             Fastsættelse af bidrag fra medlemmerne på baggrund af bestyrelsens budgetforslag, evt. korrigeret i hht. pkt. 5.

 

7.             Valg af bestyrelse og 2 suppleanter jfr. § 9.

 

8.             Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

 

9.             Eventuelt.

 

Forslag fra medlemmerne eller sager, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt tilsendes bestyrelsen, senest 15 februar. Ændringsforslag til det udsendte materiale, dog senest 8 dage inden generelforsamlingen.

 

 

§ 16.

AFSTEMNING:

Alle parceller har 2 stemmer, der kan afgives af een person. Alle valg og almin­deligt foreliggende sager afgøres ved simpel stemmeflerhed. Afstemning kan ske ved håndsoprækning. Dog skal afstemningen ske skriftligt, når 1/3 af de tilstedevæ­rende eller bestyrelsen kræver det. Et medlem kan lade sig repræsentere af et tilstedeværende medlem. Et tilstedeværende medlem kan højst repræsentere een fuldmagt. Med mindre andet er nævnt i fuldmagten, tælles denne for 2 stemmer. En husstand kan altså kun repræsentere een anden husstand.

 

Til vedtægtsændringer fordres, at mindst halvdelen af stemmerne i foreningen er tilstede og afgiver stemme, og at beslutningen tages med mindst 2/3 af de afgiv­ne stemmer. Blanke stemmer regnes for afgivne stemmer.

 

Er det foreskrevne antal stemmer ikke til stede, indkaldes inden 1 måned med mindst 8 dages varsel en ny generalforsamling, på hvilken der, uden hensyn til de mødendes antal, kan tages gyldig beslutning, såfremt 2/3 af de tilstedeværende stemmer for forslaget.

 

Hvis der til et givet forslag fremsættes ændringsforslag, stemmes der først om ændringsforslaget, forkastes dette, stemmes der dernæst om det oprindelige forslag. Vedtages ændringsforslaget, bortfalder det oprindelige forslag. Fremsæt­tes der mere end eet (1) ændringsforslag, stemmes der først om det mest vidtgående.

 

§ 17.

Referat fra generelforsamling.

De på generalforsamlingen vedtagne beslutninger og behandlede sager tages til referat. Referatet underskrives af dirigenten og formanden eller i dennes fravær næstformanden.

 

§ 18.

DOMSTOL

De af den ordinære eller den ekstraordinære generalforsamling  trufne beslutninger samt beslutninger, der i henhold til nærværende vedtægter måtte vedtages af besty­relsen, er gældende for medlemmerne, indtil de lovligt måtte ændres i henhold til vedtægterne, og eventuel indbringelse af de trufne beslutninger for dom­stolene har ikke suspensiv virkning, og medlemmerne er indtil endelig retsafgørel­se foreligger, pligtige at opfylde de dem i henhold til beslutningerne pålagte pligter - det være sig af økonomisk art eller anden art - ligesom foreningen uanset sagsanlæg eller senere appel skal være berettiget til at foretage rets­skridt til forpligtelsens opfyldelse.

 

 

Vedtaget på den stiftende generalforsamling d. 23.10.1973, som ændret ved gene­ralforsamling den 1.4.1974,  generalforsamling d. 24.3.1975, ved gene­ralforsamling den 4.5.1983, ved generalforsamling den 5. marts 1985 og ved generelforsamlingen den 25. marts 2003.